Argumentationsanalyse

En argumentationsanalyse udarbejdes for at afdække, hvordan der argumenteres for holdninger i en tekst. Modtageren skal overbevises af budskabet og holdningerne, som fremkommer i teksten. Læs mere om argumentationsanalysen her. 

 

 

Et argument består af en påstand og et belæg. Påstanden er en holdning eller et synspunkt, imens belægget er bevis, støtte eller en begrundelse. Herunder ses et eksempel:

Påstand: Vitaminer er godt for helbredet.

Belæg: Det viser en videnskabelig undersøgelse. 

 

 

I en tekst ønsker afsenderen at påvirke enten de intenderede (ideelle) eller faktiske modtagere. Modtageren kan påvirkes ved at bruge de tre appelformer, som er:

Logos, der appellerer til fornuften hos modtageren. Logos kommer frem i f.eks. nyhedsudsendelser, avisledere eller debatoplæg. 

Etos, der appellerer til afsenderes troværdighed. Etos viser sig ved f.eks. sportsidoler, fagfolk eller eksperter. 

Patos, som appellerer til modtagerens følelser. Patos viser sig ofte i politik og reklamer, som skraber vrede eller begejstring. 

 

 

Når du argumenterer, kan du overveje følgende:

– Følger mit belæg en rød tråd?

– Støtter mit belæg min påstand?

– Er mit belæg relevant for min modtager?

 

Jo mere præcist et belæg, du fremstiller, jo bedre kan du overbevise din læser.