En argumentationsanalyse udarbejdes for at afdække, hvordan der argumenteres for holdninger i en tekst. Modtageren skal overbevises af budskabet og holdningerne, som fremkommer i teksten. Læs mere om argumentationsanalysen her. 
 
Begreber i argumentationsanalysen
 
Et argument består af en påstand og et belæg. Påstanden er en holdning eller et synspunkt, imens belægget er bevis, støtte eller en begrundelse. Herunder ses et eksempel:
Påstand: Vitaminer er godt for helbredet.
Belæg: Det viser en videnskabelig undersøgelse. 
 
De 3 appelformer, du skal huske
 
I en tekst ønsker afsenderen at påvirke enten de intenderede (ideelle) eller faktiske modtagere. Modtageren kan påvirkes ved at bruge de tre appelformer, som er:
Logos, der appellerer til fornuften hos modtageren. Logos kommer frem i f.eks. nyhedsudsendelser, avisledere eller debatoplæg. 
Etos, der appellerer til afsenderes troværdighed. Etos viser sig ved f.eks. sportsidoler, fagfolk eller eksperter. 
Patos, som appellerer til modtagerens følelser. Patos viser sig ofte i politik og reklamer, som skraber vrede eller begejstring. 
 
Hvad er et godt belæg?
 
Når du argumenterer, kan du overveje følgende:
– Følger mit belæg en rød tråd?
– Støtter mit belæg min påstand?
– Er mit belæg relevant for min modtager?
 
Jo mere præcist et belæg, du fremstiller, jo bedre kan du overbevise din læser.