Når man læser en tekst, er fortællertypen den fortæller, der beskriver historien. Forfatteren til teksten har bevidst valgt hvilken fortællertype teksten har, da fortællertypen afgør, med hvilken vinkel læseren oplever tekstens handling.

De forskellige fortællertyper

I beskrivelserne herunder, vil der blive redegjort for de forskellige fortællertyper:

Implicit fortæller:

Den implicitte fortæller, er en skjult fortæller. Fortælleren træder hverken direkte frem i historien eller vurderer og kommenterer den, men er som fluen på væggen. Den implicitte fortæller beretter historien objektivt og nøgtern – altså som historien egentlig udspiller sig.

Der findes en særlig form for implicit fortæller, den personbunden fortæller/ personal fortæller, som har adgang til én af karakterernes bevidsthed og tanker.

Eksplicit fortæller. Jeg-fortæller:

Den eksplicitte fortæller er en åbenlys fortæller, hvor fortælleren selv giver sig til kende. Jeg-fortælleren deltager selv aktivt i historien, enten direkte i handlingen eller ved at vurdere/kommentere på handlingen. Jeg-fortælleren er til stede gennem et “jeg” eller “vi”.

Ved jeg-fortælleren opleves historien altså gennem en anden persons øjne og bevidsthed. Det kaldes for den indre synsvinkel. Derfor er jeg-fortælleren ikke objektiv, men fortæller historien som de oplevede den, og er derfor ikke nødvendigvis pålidelig.

Fortællerkommentarer (forfatterkommentarer):

Hvis fortællertypen er fortællerkommentar, vil der være vurderinger, holdninger og kommentarer, men de vil ikke være bundet til en person i fortællingen, som ved jeg-fortælleren. Fortællerkommentarer er hverken indre eller ydre synsvinkel, men kan eksempelvis være forfatteren selv der forholder sig til teksten.