En metafor er et sprogligt billede, hvor man erstatter et lidt abstrakt objekt eller koncept med noget mere konkret. Man gør det enten for at gøre det abstrakte lidt mere konkret, eller fordi man vil gøre noget mere poetisk.

Hvordan bruger man en metafor

Det er egentlig ganske enkelt at bruge en metafor. Det kan gøres ved at erstatte ét ord, som man kender, med et andet ord, der har de samme konnotationer. Det gøres i mange eventyr og bøger, hvor man eksempelvis erstatter den ”onde” fyrste med den ”mørke” fyrste. I sig selv betyder ”mørk” jo ikke ond, men det giver et billede af noget dårligt, for eksempel uvejr, og det er dét, metaforer gør. De forsøger at skabe et billede af noget. Man laver også en metafor, hvis man kalder sin kæreste for ”sin rose”. Kæresten er selvfølgelig ikke en rigtig rose, men eftersom roser står for kærlighed, så er det en poetisk måde at sige, at man elsker kæresten.

Der er to andre ting inden for metaforer, som man ofte støder på. Det er besjælinger og personifikationer. De handler om at give ting eller koncepter nogle menneskelige egenskaber. Det kunne være, at man sagde ”himlen åbnede for sluserne” – det begynder altså at regne. Men, i virkeligheden kan himlen jo ikke åbne for nogen sluser, og derfor er det en metafor.