Reportagen er nok det mest velkendte og klassiske eksempel på journalistisk arbejde.
Journalisten drager ud til en begivenhed, hvor historien er. Det kan være f.eks. være en demonstration i gaderne eller en fodboldkamp. Journalisten beskriver her som fluen på væggen, hvad der sker. I denne beskrivelse inddrages et væld af journalistens sanseindtryk, som er særligt beskrivende for begivenheden.

Hvordan går journalisten til værks

Inden journalisten træder ind på et fodboldstadion med 50.00 skrigene fans eller til en lokal strikkekonkurrence, har journalisten gjort sit forarbejde. Det betyder, at journalisten aldrig bare møder op til en begivenhed og begynder sin reportage. For at kunne lave en god reportage, skal der være foretaget god research på forhånd. Journalisten skal vide: hvad begivenheden består af? Hvorfor den sker? Hvem der er til stede? Derudover vil journalisten have en historie på forhånd, inden han/hun kommer til begivenheden. Der kan ske noget, som ændrer historien. Men som et minimum skal der være en ide til en historie.

Er researchen gjort og en mulig historie fundet frem vil arbejdet i felten blive meget nemmere. Nu har journalisten noget at gå ud fra. Så scenen kan beskrives ud fra de billeder, lugte, støj osv., som er sigende for begivenheden og historien. Interviews vil desuden være næsten umulig uden en historie – for hvilke spørgsmål skal så stilles?